dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Store forskelle i konkurser på velfærdsområdet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der stor forskel på, hvor ofte private leverandører af velfærdsydelser går konkurs. Hårdest ramt er behandlingshjem for misbrugere

I alt 175 private behandlingshjem, hjemmehjælpsfirmaer og døgninstitutioner, der leverer ydelser på det kommunale velfærdsområde, er gået konkurs i perioden fra 2009 til og med februar 2017, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

De 175 konkurser svarer til, at 3,9 pct. af virksomhederne på det kommunale velfærdsområde er gået konkurs siden 2009, og det stemmer nogenlunde overens med, hvor mange danske virksomheder, der overordnet er gået konkurs i perioden, nemlig 3,8 pct.

Dog viser tallene, at der er stor forskel på, hvilken type private leverandører af velfærdsydelser der oftest er gået konkurs siden begyndelsen af 2009. 

Behandlingshjem er hårdest ramt 
Værst ser det ud blandt behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, hvor 15,9 pct. eller 23 af i alt 145 aktive virksomheder blev erklæret konkurs.  

Også blandt døgninstitutioner til børn og unge var andelen af konkurser relativt høj. Her er intet mindre end 69 ud af 605 døgninstitutionerne til børn og unge konkurs i perioden, hvilket svarer til 11,4 pct. 

På området inden for privat hjemmehjælp er der 41 ud af i alt 632 plejevirksomheder, der er gået konkurs fra 2009 til februar 2017, hvilket svarer til 6,5 pct. - altså også noget højere end gennemsnittet på 3,9 pct.

Netop det høje antal af konkurser af plejefirmaer fik i slutningen af februar regeringen til at bebude et servicetjek af udbudsreglerne på området, da man håber at det kan være med til at sætte en stopper for konkurserne.

I alt 2.288 ansatte berørt 
Tallene fra Danmarks statistik viser også, at de 175 konkurser på det kommunale velfærdsområde påvirkede i alt 2.288 ansatte. Af dem arbejdede 1.192 med hjemmehjælp, mens 677 var ansat på døgninstitutioner for børn og unge og 196 arbejdede med børnepasning i daginstitutioner. 141 ansatte i døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede oplevede, at deres arbejdsgiver gik konkurs. 

Hvor mange borgere, der er blevet påvirket af konkurserne, eller hvordan de er blevet det, viser tallene ikke, men inden for personlig pleje og praktisk hjælp i ældreplejen leverede private virksomheder omkring 37 pct. af arbejdstimerne i kommunerne i 2016, viser tallene. 

 

 

Fordelingen af antallet af konkurser i private velfærdsvirksomheder fra 2009 og frem.
Kilde: Danmarks Statistik. 

 

mfa

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.